Sådan sikrer du dig ved boligkøb

Det er en utrolig stor beslutning at skulle foretage et boligkøb. Det er ikke bare noget, der sker fra den ene dag til den anden – i stedet er det noget, der som regel står på over en længere periode, eftersom der er mange overvejelser, der skal gøres, papirer der skal ordnes mv.

Boligkøb kan være en hård omgang, og nogle gange kan det føles lidt usikkert. Heldigvis er der en del ting, som du kan gøre for at sikre dig ved dit boligkøb.

Sørg for at have en forsikring

Sørg for at tegne en ejerskifteforsikring i forbindelse med dit boligkøb. Sådan en forsikring kan nemlig hjælpe dig som køber, hvis du efter købet opdager mangler, skader mv., som ellers var angivet til at være i orden, eller som er blevet udeladt fra en rapport. Du skal sørge for at bemærke, at en ejerskifteforsikring ikke dækker, hvis de skader mv., du finder, er kommet efter overtagelsesdagen. Herefter anses det nemlig ikke som værende sælgers fejl. Desuden dækker den heller ikke, hvis de skader, der er opstået, er forventelige ud fra boligens alder og stand. Det vil sige, at sådan noget som fugt i et ældre hus f.eks. ikke dækkes. Derfor kan du heller ikke bare læne dig op ad forsikringen, men du bliver i stedet også selv nødt til at være opmærksom på fejl, mangler, skader osv. gennem boligkøbet.

Hav en boligadvokat ved hånden

En anden ting, der kan være ganske fornuftig, når det kommer til et sikkert og trygt boligkøb, er at have en advokat ved hånden. En ganske almindelig advokat kan være meget gavnlig, men vil du have en, som er fuldt ud autoriseret, kan du benytte dig af en boligadvokat. Boligadvokater er specialiserede inden for området og ved derfor lige, hvordan tingene skal gøres, og hvordan de gældende regler mv. lyder.

En boligadvokat er særlig god at have, hvis der skulle opstå komplikationer i forbindelse med købet. Her kan de nemlig gå ind og forsvare dig og dine handlinger. En boligadvokat er også gavnlig, når de mange papirer i forbindelse med boligkøbet skal gennemgås. I stedet for at du sidder og tumler med det selv, og måske ikke forstår halvdelen af det, der står skrevet, ved en boligadvokat lige præcis, hvad papirerne siger, og denne kan gennemgå disse ting med dig, så du også forstår dem til fulde.

Vær grundig i din gennemgang

Inden du vælger at købe en bolig, skal du sørge for at tjekke den efter i sømmene. Hvis ikke du er grundig i din gennemgang af boligen, kan du risikere at opdage uønskede fejl og mangler, som ikke var blevet rapporteret af sælger, eller som du personligt selv havde overset. Tag gerne en med dig, som har forstand på, hvordan det hele skal se ud, når tingene er, som de skal være, når du skal ud for at se på boligen. På den måde har du et par ekstra øjne til at se på sagerne, og forhåbentlig er disse øjne også autoriserede, så fejlene bliver opdaget hurtigt.

Hvis du ikke har en god ven eller bekendt ved hånden, der kender til godt håndværk, er det også muligt at hyre en, der kan tage med dig ud for at inspicere boligen. Har du selv styr på sagerne, er det også en mulighed, at du selv klarer skærene.